Ole »Fessor« Lindgreen

Ole »Fessor« Lindgreen
Trombonist, komponist og arrangør

Født 16. maj 1938 i København

Click here for english version

Blev i en meget tidlig alder interesseret i musik og spillede snart i et søndags-skoleorkester. Her var det første instrument tenorhorn, senere tuba. Allerede i skolen startede jazzinteressen, og trombonen kom ind i billedet. Modtog gennem nogle år undervisning af en symfoniker, men det var hele tiden jazzen, som trak. Startede for alvor i det legendariske jazzhus “Cap Horn” i Red Light distriktet i Nyhavn, København. Turnerede i Tyskland i 1959-60 for at vende tilbage til Cap Horn som medlem af Ricardos Jazzmen (1960-66). Spillede to år med Basse Seidelins New Orleans Stompers, der til trods for navnet begyndte at flirte med Rhythm & Bluesmusikken.

Fessors mål med musikken er at spille nutidig, tidløs musik, men med den varme og følelse, som forefindes i den originale New Orleansmusik, samt i gospel- og bluesmusikken.

Dette skulle blive en vigtig part af musikken i Big City Bandet, som blev dannet i 1968. Siden starten har orkestret hele tiden prøvet at holde sig up-to-date indenfor den traditionelle musik, samt swing-, blues- og gospelmusikken. Gennem egne kompositioner og arrangementer prøver Fessor at holde musikken levende og undgå at blive et kopiband, eller endnu værre, en dårlig kopi af sig selv.

Fessor gæster med jævne mellemrum New Orleans for at blive “tanket” op med byens alsidige musikliv. Det er også blevet tid til indspilninger i New Orleans med kapaciteter som Ed Frank, Nicholas Payton, Leroy Jones, Wendell Brunious, Thais Clark, Shannon Powell, Steve Blailock, Lloyd Lambert, Phamous Lambert, Craig Klein, Matt Perrine, John Vidacovich, Ralph Johnson, Bill Huntington, Thaddeus Richards og Herman LeBeaux Jr.

I Europa er det blevet til koncerter og indspilninger med Wild Bill Davison, Doc Cheatham, George Kelly, AI Casey, Sammy Price, Jay Mc Shann, Acker Bilk, Herb Hall, Spiegle Willcox, Roy Williams, Lillian Boutte, Champion Jack Dupree, Ian Wheeler, Bill Dillard, Ralph Sutton, Claude “Fiddler” Williams, Ray Anderson, Rod Mason, Red Richards, Mezz Mezzrow, Scott Robinson, John Allred, Gerald “Giant” French, Jim Galloway, Charlie Miller, Duke Heitger, Steven Bernstein, Phil Parnell, Harry Kanters, Enrico Tomasco, Engelbert Wrobel, Thomas L’ettienne, Gregory Boyd samt en masse som studiemusiker – se diskografien.

Fessors mål med musikken er at spille nutidig, tidløs musik, men med den varme og følelse, som forefindes i den originale New Orleansmusik, samt i gospel- og bluesmusikken.

PRISER:
Ben Webster Prisen 1995
Årets Amager 1999
Jazzpris Silkeborg 2004
Palæ Bar Prisen 2012
Femø Prisen 2012